
På udkig efter hvaler - klik for flere
Hanne & Bjørns ankomst var ed præcis samme fly som Karen tog afsted med – altså med 2 dages forsinkelse, så de nåede at opleve Kangerlussuaq’s vintermørke. Da de ankom til Nuuk var var det tø og vejret gik over i regn. Nytåret var meget vådt med tø- og regnvejr – men alligevel var mange ude både kl. 20 og kl. 24 for at skyde nytåret ind. Vi havde hygget os med tilberedning og spisning af skøn mad. Der var også tid til lidt Wii.
1. nytårsdag slappede vi af, og gik en tur op til cirkussøen. Turen derop i sneen bød på sne, der ikke var frosset så hårdt mere, hvorfor vi faldt igennem flere gange i sne til lårene. Det var ret sjovt – og meget underholdende, at se hinanden stå og sige ups, og sørme ups igen, når man gik igennem en hård sneskorpe og ned i en drive.
Lørdagen tog Hanne, Bjørn og Mette på en tur til Kapisillit. Rasmus havde vagten – øv, for vi så masser af pukkelhvaler, fangede rigtig mange torsk, og lidt rødfisk. Efter storm, tø- og regnvejr var der nu vindstille, sol – og bare så smukt. Lyset var fatastisk.
Søndag var slappedag – og mandag blev så almindelig arbejdsdag for Mette og Rasmus, så Hanne og Bjørn fik gået Nuuk tyndt, set butikker, kulturhuset, hospital og sygeplejeskole, ja rigtig aktive dage.
Onsdag spiste vi på den utrolig lækre restaurant, Sarfalik, og fik en ualmindelig skøn 7-retters menu – wauw, det var lækkert.- Meget anbefalelsesværdigt.
Så blev det jo sidste aften, og vi lavede den skønneste lammeryg, og blev enige m, at gå lidt tidligt i seng, næste dag en lang rejse- og arbejdsdag. Men, så var det lige, at vi ved 22 tiden stak næsen udenfor, og så var der bare det fedeste nordlys – en hel time stod vi ude, måtte skåle, og tog billeder, så det var jo en fin afslutning på en rigtig god ferie, og et meget huggeligt besøg.
Det var en rigtig god ferie heroppe.
Undervejs i billederne er der et par små-film, med nytårsfyrværkeri og hvalhaler.